M&M Christmas Show 2015
Årets sidste show! Vi havde tilmeldt Welsh Model som den eneste denne gang, så det var med stor glæde og spænding da dagen endelig kom.
Desværre var Model af en helt anden overbevisning, i forhold til det der trailerlæsning! Og det var tiltrods for, at der var blevet trænet med hende forinden!
Lettere irriteret og skuffet, måtte Camilla droppe at komme til deres første show, så den debut har vi stadig til gode.
Til gengæld deltog Enjoy sammen med hans nye ejer. Han tog det hele så pænt, og var forholdsvis cool. Han var klargjort så fint, så stor ros til Else-Marie for det gode arbejde.
Han blev nr. 2 i sin klasse, med 8 for type og var dermed kvalificeret til følchampionatet samt "best groomed". Han gik dog ikke videre her fra. Det var en rigtig flot debut Enjoy og Else-Marie havde!
Fotos taget af Zanne Jedig - Tak for billeder
Enjoy er rejst hjemme fra
I mandags rejste Vicas Enjoy Me hjemme fra. En stor og glædelig dag, for hans nye ejer Else-Marie. Endnu engang stort tillykke med købet, af denne skønne basse! Vi glæder os til at følge ham fremover.
At Enjoy er rejst, betyder også, at mor Emma er en smule trist i disse dage. Der er vist ingen tvivl om, at hun savner den lille fyr, trods hun til tider har haft ønsket ham langt væk!
Emma har faktisk ikke haft et afkom, der har forladt hende de sidste par år, så det har været lidt hårdt psykisk denne gang.
Efteråret viser sig!
Efteråret er kommet og ponyerne har taget vinterfrakkerne på. Det betyder også at fravænningen af føl-bassen er startet, da det ikke vare alt for længe før han rejser hjemme fra.
Enjoy trives og tager det ganske roligt at undvære hans mor. Han er en skøn og sej basse!
Vi har også modtaget hans pas, igen i år er registreringen gået hurtigt. Vores 3. afkom er nu officielt registreret.
Nyhed fra Sverige
Vicas Miraculix alias Potter, 2 års cob-vallak.
Har i sidste weekend været til show. Han opnåede at blive nr. 2 i klassen med en god beskrivelse og 40 point (5x8) hvilket vinderen af klassen også fik. Stort tillykke med ham.
Han er til daglig i fuld gang med sin uddannelse som kørehest, og han tager alt ting med ophøjet ro. Miraculix er allerede en stor dreng på ca. 152 cm.
Det er super dejligt at modtage disse hilsner, så tak til Maria og Thomas som er hans ejere, for at de giver sig tid til løbende at sende opdateringer.
Eywa og Ebrilja hjemme fra sommergræs
Igår hentede vi Eywa og Ebrilja hjem fra sommergræs i Præstø. De har boet hos Stutteri Borch, de sidste par måneder. Tak til Heidi for at have passet godt på dem.
Store Hestedag 2015 / Enjoy er solgt!
Igår lørdag - var vi til Welsh foreningens sidste show for i år. En våd og kold dag, hvor det stort set regnede fra showet startede til det sluttede igen! Virkelig træls!
Vi havde valgt at tilmelde Emma og Enjoy Me. Emma var kun tilmeldt fordi hun alligevel var tvunget til at skulle med derind, men vi synes Enjoy så rigtig godt ud og derfor kunne det være sjovt at stille ham.
Emma var den første der skulle i ringen og som forventet gik hun sidst i klassen! Emma er en sand fornøjelse at have med i byen og en rigtig kammerat der blot gør hvad hun får besked på. Vi vælger dog at pensionere hende fra showringen efter dette show, og så kan hun istedet nyde sine kommende føl hjemme på marken i ro og mag.
Herefter var det Enjoys tur - Han var en kæk vildbasse som lavede de mest underlige badut-spring og det blev bare værre og værre jo mere regn der kom ned fra himlen. Ikke destro mindre opnåede han at blive KLASSEVINDER = BEDSTE FØL på tværs af sectionerne! Det var stort, for han slog samtidig det føl som var blevet international føl-champion!
Med denne sejr, var han kvalificeret til junior championatet (0-3 år) og her viste han sig til UG og fik tildelt titlen RESERVE UNGDYRS CHAMPION, kun slået af dagens BIS! Vi var stolte - MEGET stolte, og det er faktisk rigtig godt gået af et føl! Med disse sejre i bagagen, overlevede vi regnen og det hjalp selvfølgelig på humøret! Et stort tak skal lyde til ærespræmiegiverne for de fine gaver - Stutteri Magus v/Tina Skovlund Christensen samt Welshpony & Cob avlen i DK. Et tak skal også lyde til Zanne Jedig og Mille Berger for de skønne billeder!
Valhallas Welsh Model er kommet hjem
Kort efter internationalt show var overstået hentede Camilla Model hjem. En dag Camilla har set frem til i flere måneder. Models tur hjem mod stalden gik rigtig fint og glæden var stor!!
Model har taget forandringer med ophøjet ro, så det er super skønt. Nu skal Camilla og Model bruge lidt tid på at lære hinanden at kende, og så er planen at hun skal igang med tilridningen, så snart hun er klar til det.
Internationalt Show 2015!!
Årets største begivenhed er nu slut og sikke en oplevelse! Dette var vores første internationale show.skerne klarede sig forrygende med deres eget danske avl og til stolthed blev den danske national-melodi spillet mere end en gang. Stort tillykke til alle med de fornemme titler.
Vi havde valgt at tilmelde 2 dyr - Ebrilja i showklasse og Faith i rideklasse. Følgende billeder er venligst lånt af Mille Berger Photografy og Borgsted Foto v/Cathrine Borgsted.
Billederne er fra Facebook derfor kvaliteten. Flere billeder fra showet kan ses på facebook via dette link: https://www.facebook.com/groups/469086049898588/
Ebrilja har "desværre" haft rigtig travlt med at vokse i højde frem for drøjde og det har gjort det vanskeligt at holde hende i den ønskede "showkondition".
Dog klarede hun det rigtig fint i ringen og blev nr. 2 i sin klasse.
Faith gjorde det også rigtig godt under rytter, dog var dommeren tilsynladende ikke enig og placeringen var ikke noget imponerende. Camilla følte dog at de havde haft en god tur trods alt, og det må være det vigtigste. Det var rigtig svært at gennemskue den "røde tråd" i dommerens bedømmelse dagen igennem.
Vi har været en del af åbningsshow-gruppen og det har uden tvivl været et større arbejde, som har fyldt det meste af året med mange træninger og "generalprøve" på Roskilde Dyrskue.
Men hold nu fast det har været fantastisk, at bruge så meget tid sammen med teamet bag dette, og nye venskaber er opstået.
Først var Camilla og Faith prinsesse i eventyret om Klods Hans til Roskilde dyrskue
Derefter blev der lavet lidt om i rollerne og til åbningsshowet på Vilhelmsborg, var de en af følgesvendene til broderen.
Nye billeder af Eywa og Ebrilja
Zanne Jedig har været så flink at tage lidt billeder af Ebrilja og Eywa. De går pt. på sommergræs i præstø hos Heidi - som har Stutteri Borch.
Her lidt af Ebrilja - Hun vokser desværre rigtig meget pt. og hun er snart på størrelse med Eywa!!
Her lidt af Eywa:
De kunne sikkert blive et godt 2-spand.
2 ungdyr sat til salg!
Vi har sat Eywa og Enjoy til salg på welshponyer.dk samt heste-nettet.dk.
Eywa: http://www.heste-nettet.dk/markedspladsen/hest/vis/345131/
Enjoy: http://www.heste-nettet.dk/markedspladsen/hest/vis/345130/
Emma kommet hjem fra hingst
Efter dyrskuet blev Emma kørt til hingst. Hun er i år udlånt til Betina - Stuttteri Lerhøj, som avler sec. C.
Emma er blevet bedækket af Stutteri Harvest's importeret sec. C hingst - Tawelfan The Magic Man. Det bliver en rigtig spændende kombination af blodlinjer samt farve der kommer ud af dette match. Vi krydser fingre for at Emma er i fol med denne skønne lille hingst.
Roskilde Dyrskue 2015
I weekenden blev der afholdt dyrskue og hold da op, det var nogle hyggelige dage, i dejligt selskab af andre welsh-folk. Man må sige at vi fik markeret welsh-foreningens 50 års jubilæum med masser af ponyer og fester.
Vi havde valgt at tilmelde Faith og Emma i år - Faith fordi hun skulle ride med i welshponyernes show og så blev der givet særlig dispensation til at stille goldhopper og Emma fordi det var hendes sidste chance pga. alder.
Emma var den første der skulle i ringen - Hun blev desværre kun nr. 2 med 22 point! Vi havde sådan håbet at hun opnåede de 23 point, men sådan skulle det desværre ikke gå. En smule skuffet er vi uden tvivl.
Enjoy fik rigtig mange klap og rosende ord med på vejen, hele weekenden igennem - Den lille charmør på 3 uger tog dyrskuet med ophøjet ro!
Faith derimod stillede i en kæmpe klasse bestående af 8 hopper af høj kvalitet! Og sørme om hun ikke gik hen og stod fløj med hele 23 point!! Ja den havde vi ikke lige set komme - Sikke en overraskelse og senere på dagen modtog hun også ærespræmie!!
Her får Faith lige et velfortjent kys af Frida!! :-)
Der skal lyde stor ros til Camilla, for det arbejde hun har lagt i Faith, de sidste 6 mdr. Det blev i den grad belønnet på flere måder under dyrskuet!
Camillas nye hoppe - Valhallas Welsh Model var også at finde på dyrskuet! Hun stillede i klassen for 3 års hopper og klarede sig fint og fik tildelt 22 point. Der er plads til udvikling hos den unge dame, så hun skal nok komme stærkt igen.
Ud over bedømmelsen klarede hun hele "dyrskue-påstyret" særdeles godt og coolt! Atter engang beviser Model, at hun har et godt hoved skruet på, og Camilla glæder sig helt enormt til hun kommer hjem og de skal igang med at arbejde sammen.
Vicas Enjoy Me - En rigtig pony-cob!
Lidt nye billeder af årets føl. Han har nu fået navn og han er til salg! Han forventes fravænnet til november/december, men kan allerede nu reserveres.
Så kom der føl!!
Emma valgte at fole d. 12/5-2015 kl. 20:58!
Et skønt brunt hingsteføl med et fantastisk hoved og hals. Han har ligeledes gode lemmer med markerede led og korte piber.
Han ankom 12 dage før termin, men han har stadig en god størrelse. Flere billeder kommer, når han er foldet helt ud.
Nye billeder
Camilla kom en tur forbi med kameraret. I får en lille forsmag på resultat her, andre billeder vil komme på deres egne sider.
Eywa som er vokset godt i bredden og har haft en fantastisk udvikling hen over vinteren!
Ebrilja som ligeledes har taget et ordentlig ryk, og udviklet sig helt ekstremt!
Emma - Tyk og en smule træt af tilværelsen! Hun foler forhåbentlig inden så længe!
Billeder fra Dorthealyst
Foto-dronningen Zanne, var på pletten og fik taget disse to billeder.
Plageskuet på Dorthealyst
I lørdags deltog vi til det årlige plageskue på "lysten". Vores 2 unghopper Eywa og Ebrilja blev pakket i traileren og afsted det gik.
Den første der skulle i ringen var Eywa - Hun gjorde en rigtig fin figur, og dommerne belønnede hende med bl.a. 8 for type, fundament og helhed.
Så blev det Ebriljas tur, og hun gjorde det også rigtig godt, dog var hun blevet lidt hjerne-træt, så der var ikke den store tænding, men hun blev ligeledes belønnet med 8 i type og helhed. Se dommernes beskrivelse, på deres egne sider.
Begge hopper er stadig meget uerfaren i en show-ring, og det er tydeligt at mærke på dem. De er meget let påvirkelige overfor alle lyde og bevægelser, der kommer fra tilskuere, kameraer osv. Det er rigtig sund træning for dem, at komme i byen og opleve verden. De skal nok lære det med tiden.
Billeder vil blive uploaded, så snart de er modtaget.
Opdateret sider
Vi har fået opdateret siderne på hjemmesiden. Ungdyrene har fået deres egne sider og nyheds arkivet er opdateret.
Billeder fra M&M
Vi har været så heldige at modtage et par billeder fra showet. Tak for dem.
Mountain & Moorland Winther Show 2015
I weekenden blev der afholdt M&M winther show. Vi havde tilmeldt de "gamle" hopper - Emma og Faith.
Faith var den første som skulle i ringen, i dagens nok største klasse med hele 10 deltagende ponyer! Faith endte som nr. 4, men med en høj pointsum på hele 43 point, og var hermed kvalificeret til senior-championatet.
Så blev det Emmas tur og hun klarede sig også rigtig godt, dog stod hun nr. 2, men med en pointsum på 44 og hermed var hun også kvalificeret til senior-championatet.
I senior-championatet var der rigtig mange dyr, da pointene havde ligget højt hele dagen. Dommerne blev enige om hvem de ville sende ud af ringen og der var Faith i blandt. Emma fik lov at stå med lige til det sidste, men blev desværre også sendt ud inden den endelige afgørelse blev truffet.
Emma fik dog adgang til titlen "Bedst i racen", hvor hun blev Res. BIR!
Det var en skøn dag, med godt vejr, glade mennesker og masser af dejlige ponyer! Vi er meget tilfredse med dagens resultater.
Billeder kommer, hvis der er taget nogle.
Vores 2 ungdyr er sat til salg
De 2 unghopper og helsøskende Eywa og Ebrilja, er sat til salg.
De kunne begge udmærke sig som kommende dressur-ponyer da de vil holde kat. 1 ponymål, eller hvis man kunne tænke sig en fantastisk kørepony.
De kan sælges samlet eller hver for sig. Tag et kig på salgslisten. Ved interesse kan Vicky kontaktes.
Valhallas Welsh Model
Så er det officielt! Camilla har fundet sin nye cob og bedste ven.
Vi tog turen til Kalundborg for at kigge på, hvad Carl og Karen gemte i stalden. Som altid en masse skønne dyr, at beundre men der var 1 som fangede Camillas blik, mere end alle andre - Nemlig Welsh Model.
Welsh Model er en helt unik hoppe med en afstamning i særklasse. Hendes mor er super hoppen Valhallas Victoria, som har vundet sortset alt her i DK og har tilmed været udstillet på Royal Welsh, hvor hun stod nr. 3 i en stor og stærk hoppeklasse!! Hendes far er den velkendte waliser Brynithon The Gigalo, som kun har 1 afkom her i DK udover Welsh Model.
Hun har været showet et par gange som 1 års og opnået flere 9-taller samt blevet reserve ungdyrs champion ved kåringen i 2013. Hun forventes at komme hjem til september, og skal derefter i "arbejdstøjet" og igang med tilridningen.
Her kommer lidt billeder af Welsh Model taget af Zanne Jedig:
Welsh Model august 2012 April 2013 - Dorthealyst plageskue - 9 9 8 8 9 samt nr. 3 i BIS
Kåringen august 2013 - Reserve Ungdyrs Champion
Godt nytår 2014/2015
Vi er kommet godt og sikkert ind i det nye år. 2015 er året hvor vi forhåbentlig kommer til at deltage til en masse shows, så vi i fællesskab kan fejre foreningens 50 års jubilæum og så har vi jo også det internationale show, som afholdes til august.
Vi er i fuld gang med at klargøre ponyerne og årets første show, bliver for os M&M Winter show i slutningen af februar.
Udover det, så er jagten på en ny cob til Camilla gået igang. Camilla har dog fået Faith hjem og hygge sig med og skal klargøre hende til at kunne deltage i div. opvisninger og ved internationalt show.